frugter og bær, sunde bær, sunde frugter

De 10 sundeste frugter og bær, du kan spise, når du gerne vil tabe dig

1 – Avocado

Avocado er en helt unik frugt. Selvom den har et højt kalorieindhold (ca. 200 kalorier pr. avocado afhængig af størrelse), er den proppet med sunde fedtstoffer. Du skal spise fedt, hvis du gerne vil tabe kropsfedt. Det skal bare være det sunde fedt, som avocado er proppet med. Avocado gør kroppen mere effektiv til at absorbere fedtopløselige næringsstoffer fra andre fødevarer. Undersøgelser viser, at når man spiser avocado, kan man optage 5-15 gange flere næringsstoffer fra andre fødevarer, såsom antioxidanter, der beskytter kroppen mod frie radikaler. (2) (3)

Avocado har et meget lavt indhold af fruktose og en høj næringsværdi, hvilket gør den til en “superfood”. Avocado indeholder mere end 20 forskellige vitaminer og mineraler, såsom fiber, kalium, E-vitamin, B-vitaminer og Folinsyre.

Faktum er: Avocado har en ekstrem høj næringsværdi, og er proppet med sunde fedtstoffer. Avocado indeholder flere end 20 forskellige vitaminer og mineraler. Man kan optage 5-15 gange flere næringsstoffer fra andre fødevarer, når man spiser avocado.

2 – Æble

Det gamle engelske ordsprog siger, ” An apple a day keeps the doctor away ” og det er der faktisk en god grund til. Æbler er helt sikkert en af de sundeste frugter, du kan spise og blandt top 10 frugter og bær. Et æble indeholder mindre end 100 kalorier, mere end 3 gram fibre og masser af C-vitaminer.

Forskning har vist, at for hver gram fiber vi indtager dagligt, kan vi opveje 7 kalorier. Det betyder, at hvis du spiser 30 gram fiber om dagen, vil du neutralisere 200 kalorier dagligt, svarende til næsten 10 kg. om året. (5)

Faktum er: Æbleskræl indeholder det naturlige stof kaldet ursolic syre, hvilket kan reducere fedme, øge muskelmassen og forekomsten af brun fedt. Brun fedt kan svedes ud og skal altså ikke nedbrydes først. Æbler har et højt fiberindhold, som neutraliserer nogle af de kalorier, vi indtager.

3 – Pære

Pærer indeholder ligesom avocado og æbler pektin, som har en positiv effekt på vægttab. Med under 100 kalorier pr. pære, er den ideel som snack mellem hovedmåltiderne. Pærer er en fantastisk kilde til sunde kostfibre, men kun hvis du ikke skræller dem. Frugter bør altid indtages hele, da mange vigtige næringsstoffer sidder i skrællen. (6)

Pærer er en rigtig god kilde til C-vitamin, E-vitamin, kraftfulde antioxidanter og essentielle næringsstoffer. Pærer har en kolesterolsænkende effekt og fremmer hjertesundheden på grund af dens høje indhold af kalium.

Faktum er: Pærer indeholder pektin, som kan hjælpe dig til et vægttab. Pærer har et højt indhold af fibre, som holder tarmsystemet sundt og fremmer vægttab.

4 – Banan

Bananer har ofte været en udskældt frugt pga. dens høje indhold af kulhydrater, men er alligevel blandt top 10 frugter og bær. Kulhydratindholdet i bananer svinger mellem 23- 35 gram, alt efter størrelse. Kulhydrater påvirker dit blodsukker og insulinniveau. Bananer ligger dog lavt på det glykæmiske indeks, hvilket betyder, at energien frigives langsomt. Når energien frigives langsomt, holdes dit blodsukker stabilt og din mæthedsfornemmelse vil være bedre.

Bananer kan hjælpe dig med vægttab, fordi de også indeholder kulhydrater med resistent stivelse. Resistent stivelse er naturens svar på naturlig fedtforbrænding. Du kan ikke fordøje eller absorbere resistent stivelse og det kommer derfor aldrig ud i blodbanen. Kulhydrater fra bananer bliver med andre ord, aldrig lagret som fedt på kroppen. Det sætter din forbrænding i vejret og hæmmer dine sulthormoner. Jo mindre modne bananer er, jo mere resistent stivelse indeholder de. (7) (8)

Bananer er den eneste frugt, der er en god kilde til B6-vitamin. En banan dækker 30% af dit daglige behov for B6-vitamin. Derudover har banan et højt indhold af C-vitamin, mangan, kalium og fiber. Kalium bidrager til sunde knogler.

Faktum er: Bananer kan hjælpe dig til et vægttab, fordi de indeholder kulhydrater med resistent stivelse. Bananer sætter forbrændingen op og hæmmer dine sulthormoner.

5 – Blåbær

Blåbær har et meget højt indhold af antioxidanter og betegnes som en “superfood”.

Nye undersøgelser viser, at når man spiser blåbær, reducerer man både det farlige mavefedt, får lavere triglycerid niveauer, lavere kolesterol og forbedret insulin følsomhed, som betyder, at kroppen bliver bedre til at anvende glukose til energi. Det er et godt våben i kampen om kiloene. (9) (10)

Faktum er: Blåbær kan hjælpe med at reducere det farlige fedt omkring maveregionen og er et godt våben i kampen mod kiloene.

6 – Jordbær

Jordbær er en fantastisk frugt for vægttab og samtidig et af de skønneste top 10 frugter og bær. Jordbær fremmer produktionen af hormonerne adiponectin og leptin, som begge er fedtforbrændingshormoner og stofskifte boostere. (11)

Jordbær indeholder, ligesom bananer, kulhydrater med resistent stivelse, som øger din fedtforbrænding. Jordbær kan bremse hastigheden af fordøjelsen af stivelsesholdige fødevarer. Det hjælper med at kontrollere stigning i blodsukkeret, som normalt følger efter indtagelse af et stivelsesholdigt måltid.

Jordbær hjælper også dine vægtreducerende hormoner med at fungere optimalt.

Jordbær indeholder kun 33 kalorier pr. 100 gram og er proppet med C-vitamin, fibre, calcium, magnesium og kalium. Jordbær har en antiinflammatorisk effekt – ved at hæmme de enzymer, der fremmer inflammation i kroppen.

Faktum er: Jordbær er en fantastik frugt for vægttab, fordi den fremmer fedtforbrændingshormonerne og sætter stofskiftet i vejret.

7 – Kiwi

Kiwi er gode for vægttab, fordi de øger dit stofskifte, så du forbrænder flere kalorier. Kiwi indeholder et fordøjelsesfremmende enzym kaldet actinidine, som nedbryder proteiner, så de bliver let optagelige. Det gør sig specielt gældende for proteiner fra yoghurt, ost, fisk og æg. (12)

Kiwi indeholer L-Carnitine, som er et stof, der hjælper med fedttab. L-Carnitin frigiver lagret fedt på kroppen, så det bliver gjort tilgængeligt og kan anvendes som energi. (13) (14)

Kiwi har et meget højt indhold af C-vitamin. Kiwi sørger for at holde dit blodsukker stabilt. Er dit blodsukker ustabilt fremmer det fedtoplagring på kroppen. Kiwi kan ikke bare hjælpe dig til et vægttab, men gør det også nemmere for dig efterfølgende at opretholde dit vægttab.

Faktum er: Kiwi hjælper både mod vægt- og fedttab og har et meget højt indhold af C-vitaminer. Kiwi gør det nemmere for dig at opretholde dit vægttab.

8 – Kokos

Kokos smager fantastisk og tilfredsstiller samtidig din trang til søde sager, men den kan meget mere end det.

Kokos indeholder triglycerider, der øger stofskiftet i leveren med op til 30%. Selvom kokos har et højt fedtindhold, er det den type fedt, der ikke bliver lagret på kroppen. (15)

Kokos har et meget højt indhold af opløselige fibre, nemlig 61%. Fordi kroppen ikke kan optage kalorier fra opløselige fibre, får du ikke alene mad, der holder dig mæt længe, men der er heller ikke noget, der sætter sig på sidebenene.

Kokos forbedrer din fordøjelse ved at fremme optagelsen af andre næringsstoffer, såsom vitaminer, mineraler og aminosyrer.

Faktum er: Kokos øger stofskiftet i leveren og reducerer fedtlagring på kroppen. Kokos har et meget højt fiberindhold, som hjælper dig til et varigt vægttab.

9 – Mango

Mango er en af de søde blandt top 10 frugter og bær og kan virkelig tilfredsstille den søde tand.

En mellemstor mango indeholder kun 130 kalorier, mere end 3 gram kostfibre og betydelige mængder af C-vitamin, A-vitamin og folat og endda en lille smule calcium.

Faktum er: Mango har et forholdsvist højt indhold af fibre blandt alle frugter og bær, men samtidig også et højt indhold af sukker. Mango skal spises i begrænsede mængder, hvis man ønsker at tabe sig.

10 – Vindruer

150 gram vindruer indeholder lidt over 100 kalorier. De er rige på C-vitamin, men de har kun en beskeden mængde af fibre. Hvis du har valget mellem grønne og røde druer, skal du vælge de røde. Røde druer indeholder flere antioxidanter og andre ernæringsmæssige fordele fremfor de grønne druer.

Der er mange andre sunde frugter og bær, du kan spise, men disse er en rigtig god start, hvis du ønsker at forbedre din sundhed og tabe nogle kilo.

Faktum er: Druer hjælper ikke decideret med vægttab, men er en sundere snack end så meget andet. Druer indeholder dog vigtige antioxidanter og vitaminer.

Translate »