Allround træning – kondition og styrke i ét

Denne træningsform er en blanding af konditions- og styrketræning. Fordelen ved at dyrke allround træning er den høje intensitet. Det forbedrer din kondition og forbrænding og samtidig får du også vedligeholdt din muskelmasse. Dog skal du vide, at du ikke får helt så meget ud af din styrke- og konditionstræning, når den kombineres, da pulsintervallerne bliver kortere og styrketræningen lettere.

Høj intensitet og god energi

Der findes efterhånden rigtig mange motionscentre og træningssteder, der har specialiseret sig i allround træning. Vælg evt. et par steder ud i dit nærområde og book en tid for en rundvisning. En rundvisning giver dig mulighed for at stille spørgsmål og du får en fornemmelse af stedet og dets atmosfære. At du finder det rette træningssted for dig, kan være afgørende for om, du bliver glad og bidt af din nye sportsgren. Er du til høj intensitet, energi og puls, vil du uden tvivl synes om denne form for træning.

Eksempler på allround træning: HIIT, CrossFit, puls/styrke, funktionel træning og cirkeltræning.