mobilitet, mobilitetstræning, smidighed

Din mobilitet afgør, hvor meget du kan belaste din krop. Mobilitetstræning kan have afgørende betydning for vores velbefindende. Har du svært ved at binde dine sko eller føler du dig ofte stiv i kroppen. Så kan det være, at du skal gøre en ekstra indsats på dette område.

Mobilitet betyder i bund og grund bevægelighed og er et udtryk for, hvordan du er i stand til at bevæge et led. Din grad af mobilitet skal måles ud fra den bevægelighed du har i en givent led, hvor bevægelsen er problemfri.

Der er mange ting der spiller ind, når det handler om et leds bevægelighed; ledkapsel, muskler, sener, ledbånd og ledvæske, blot for at nævne de vigtigste.

Din mobilitet er både afgørende for, hvordan du kan belaste din krop og hvor meget du kan belaste din krop! Hvis du ikke er i stand til at bevæge et led frit, så er der allerede, før du laver en given bevægelse, en øget risiko for skade. Den risiko er selvfølgelig ganske minimal i alle små hverdagsbevægelser og andre bevægelser, hvor du ikke presser leddet i yderstilling. Risikoen er dog i allerhøjeste grad til stede, når du dyrker sport. Langt de fleste idrætsgrene kræver, at du kan få det maksimale ud af dine bevægelser, dvs. presse leddet i yderstillinger. Ofte gerne med stor hastighed og/eller med stor belastning. Et eksempel er en sprint eller et kraftfuldt spark i fodbold eller en squat med tung belastning i træningscentret.

Få det maksimale ud af dit bevægelsespotentiale

Når det kommer til udviklingen af en skade, er restriktioner i kroppen en vigtig faktor. Et helt klassisk eksempel er baglårs skaden, som kan opstå på baggrund af en låsning/restriktion omkring lænd eller bækken.

Hvis du er meget aktiv og dedikeret omkring din sport, bør du afsætte tid til mobilitetstræning. Du vil hermed blandt andet nedsætte risikoen for skader. Du vil også øge din evne til at præstere, eftersom du kan få det maksimale ud af dit bevægelsespotentiale.

Det behøver ikke være lange træningssessioner med fokus på mobilitet. Du kan på bare 5-10 minutter dagligt gøre en stor forskel.

Varm kroppen op med mobilitetstræning

En anden fordel ved mobilitets øvelser er, at det “varmer” leddet op. Når du bevæger et led, kommer der et øget bloodflow til strukturerne i området. Det sker til både sener, muskler og kapsel omkring leddet, men mindst lige så vigtigt til den synovial væske vi har inde i leddet. Synovial væsken er leddets glidemiddel og er med til at sikre, at leddet bevæger sig så gnidningsfrit og optimalt som muligt. Jo mere du bruger et led, jo mere stimulerer du bloodflow i området og jo bedre kan dit led bevæge sig.

Jo større bevægelse du har i et led, jo mere kraft kan du generere henover leddet. Kort fortalt, jo mere mobil du er, jo stærkere er du. Selvfølgelig kræver det træning at gøre muskler stærke. Du kan dog få mere ud af dit kraftpotentiale, hvis du kan bevæge leddet i yderstillinger uden problemer. Du får herved en større bevægelse og en større mulighed for at udvikle kraft og energi i den muskel, du skal bruge. Det er logik, at hvis du sparker til en fodbold, men kun kan bøje og strække 10 grader i hoften, så kommer den ikke så langt, som hvis du kan svinge benet maksimalt bagud og frem.

Udover at du på ganske få minutter dagligt kan træne din mobilitet, så er en anden fordel ved mobilitetstræning, at alt hvad du skal bruge i træningen har du med dig hele tiden – din krop. Du kan nemlig sagtens lave god og relevant mobilitetstræning kun med kropsvægt. Du kan finde masser af inspiration til mobilitetsøvelser på www.youtube.com

Translate »