Coaching er et fantastisk redskab til at finde ud af hvad, der er vigtigst for dig lige nu og her. Coaching hjælper dig med at blive afklaret omkring, hvad har du brug for i forhold til dit vægttab og din livsstilsændring, så du får succes og når dine mål.
For at du kan bryde dine gamle vaner og mønstre, er du som noget af det første nødt til at blive bevidst om dine uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger – både de bevidste og ubevidste. Det hjælper coaching dig med. Samtidig bliver du bevidst om dine ressourcer, hvilket giver dig frihed og styrke og du bliver i stand til at handle på dine ønsker og drømme.
Det er min helt klare overbevisning, at de fleste vægttab foregår mellem ørerne. Det er dine tanker og dine overbevisninger, der styrer dit liv. Hvorfor? Fordi det er dine tanker, der skaber dine følelser og dine følelser udmønter sig i dine handlingerne. Derfor er det vigtigt, at du får redskaber til at få styr på dine tanker/få dig mentalt på plads, så du rent faktisk kan gøre op med det, der har bragt dig til dér, hvor du er i dag. I det øjeblik hvor du kan slippe det, der holder dig tilbage, giver du dig selv friheden til at nå derhen, hvor du ønsker at være.
Ved hjælp af coaching bliver du i stand til at knække DIN vægttabskode én gang for alle, så du taber dig og holder din vægt efterfølgende.