Balance

balance, ro, slappe af, afslappet

Balance, magisk og livsforlængende

Hvis du lever fornuftigt, spiser sundt, træner regelmæssigt, men alligevel går rundt og er træt og utilfreds, så er missionen ikke lykkedes. For at være et sundt menneske i balance, er du nødt til at give plads til helheden, herunder også tid til afslapning. Afslapning er ikke nødvendigvis at sidde foran fjernsynet. Det er måske slet ikke at sidde foran fjernsynet. Afslapning er individuelt. Måske finder du bedre ro ved at gå en tur, dyrke motion, luge i haven, hygge med en ven/veninde, lege med børnene eller lignende. Find den afslapning du får mest ud af, så behøver du måske ikke engang at skulle sætte ekstra tid af.

Det er vigtigt ikke altid at tænke med fornuften. At tænke med hjertet og med sjælen og give plads til at fokusere på det positive i livet, vil påvirke alt i og omkring dig. Det vil være med til at skabe balance, først for dig selv, sidenhen for dine nærmeste og senere bekendte og venner i periferien. Folk omkring dig vil begynde at bemærke, at du er et dejligt og positivt menneske.

Men mit liv har ikke været helt nemt

Tænk på, at hvert øjeblik er en ny begyndelse. Livet findes kun i nuet. Alt for ofte glemmes denne enkle visdom og mange af os lever i konstant stress og jag. Altid på vej fra et punkt til et andet. Eller også lever vi i skyggen af fortiden eller i dyb bekymring for fremtiden. Giv dig selv plads til at være i nuet og nyd roen.

Tænk på, at hvert øjeblik i livet giver dig et valg. Et valg, hvor du kan gøre noget helt andet end det, du plejer at gøre, eksempelvis at slappe af… og tænk, det eneste det kræver af dig for, at du kan slappe af, er din fulde opmærksomhed.

Så sørg for at slappe af hver dag

Carpe diem

Translate »